Hvorfor startede du i Billigblomst?
Jeg begyndte som praktikant hos Billigblomst som en del af mit studie. Jeg fandt Billigblomst yderst tiltalende, da det var en spændende virksomhed. De gjorde det klart, at der var masser af aktivitet og at man skulle jonglere med flere opgaver på én gang, hvilket jeg kun kan bekræfte. Billigblomst kunne tilbyde præcis det, jeg søgte, og de overgik langt mine forventninger. Det var en fantastisk mulighed, som jeg simpelthen ikke kunne sige nej til.
Hvad er en typisk arbejdsdag for dig?
En typisk arbejdsdag for mig begynder med, at jeg møder ind på kontoret og tager mig tid til at tjekke mine e-mails, mens jeg spiser morgenmad. Derfra går jeg i gang med at håndtere mine arbejdsopgaver. Med det indgår der en del sparring med mine kollegaer i forbindelse med de arbejdsopgaver, jeg bliver stillet. Ved frokosttid er der naturligvis mad, som jeg ser frem til som dagens højdepunkt. Efter frokost fortsætter jeg med arbejdet, medmindre jeg skal i skole.
Hvad har overrasket dig mest ved at starte i Billigblomst?
Det, der overraskede mig mest, var den utroligt imødekommende holdning fra alle på kontoret. Da jeg begyndte min praktikperiode, havde jeg ikke de store forventninger, da jeg var praktikant og ikke vidste, hvad jeg skulle forvente. Ikke desto mindre kan jeg sige, at jeg aldrig har fortrudt mit valg, og det har været en positiv oplevelse hele vejen igennem.