Butiksassistenter til deltid - Viborg
Billigblomst søger friske og engagerede butiksassistenter til en deltidsstillinger i ny pop-up i Viborg.
Trives du i en dynamisk hverdag, hvor to dage sjældent er ens, og hvor tempoet til tider er højt? Er du en holdspiller, arbejdsom og klar til at tage fat? Så er stillingen som butiksassistent hos vores nye Billigblomst pop-up i Viborg måske lige noget for dig!
Vi søger lige nu engagerede butiksassistenter, der har lyst til at være med helt fra starten, når vi åbner vores nye pop-up i Viborg. Du bliver en vigtig del af holdet og får mulighed for at bidrage til både etableringen og den daglige drift af vores nye butik. Som butiksassistent hos Billigblomst kan du se frem til en alsidig og aktiv hverdag med mange forskellige arbejdsopgaver. Du vil blandt andet arbejde med vareopsætning, løbende opfyldning af varer, trimning og klargøring af butikken samt håndtering af planter og krukker. Derudover vil du hjælpe til ved varemodtagelse og være med til at sikre, at butikken altid fremstår flot, velopfyldt og indbydende for vores kunder.
Du skal desuden være indstillet på at hjælpe til med kassebetjening i travle perioder - for i Billigblomst løfter vi i flok! Vi søger dig, der arbejder selvstændigt og som har øje for detaljen. Du er fleksibel, har masser af gåpåmod og er klar til at hjælpe til, hvor der er behov for det.
Billigblomst har siden starten i 2009 været på en markant udviklings- og vækstrejse og er i dag en af Danmarks hurtigst voksende detailkæder. I marts 2026 åbnede vi Billigblomst Randers i helt nye og markant større lokaler, og senest har Billigblomst Sønderborg gennemgået en omfattende renovering og modernisering. I september 2027 åbner vi Billigblomst Grindsted, vores 12. center. Samtidig tager vi det første skridt ind i Viborg med åbningen af en pop-up butik, som skal skabe fundamentet for vores kommende fullsize-center, der forventes at åbne i 2029.
Vi tilbyder:
Du bliver en del af en sund og tryg arbejdsplads med en fri omgangstone, hvor faglighed og trivsel står højt på agendaen. Medarbejderne er vores vigtigste ressource, og et af kardinalpunkterne hos Billigblomst er, at det skal være sjovt at gå på arbejde – også når det går stærkt. Vi har en flad organisationsstruktur, hvor du ofte vil opleve en synlig og nærværende øverste ledelse i centrene – både vores administrerende direktør og ejer vil du tit møde, når de hjælper med vareopfyldning i butikkerne. Det betyder også, at du jævnligt vil møde dine kolleger fra HR, Marketing, Økonomi, Kundeservice og indkøbsafdelingerne Non Plant og Plant.
Derudover kan du nyde godt af:
- Personalerabat.
- Spændende og dynamisk hverdag.
- Stærkt samarbejde i havecenteret og på tværs af organisationen.
- Ansættelsesvilkår efter HK’s butiksoverenskomst, som fx pension og sundhedsordning.
I din hverdag kan du forvente:
- Kassebetjening.
- Oprydning og klargørelse af kasseområde.
- Løbende trimning og rengøring af butikken.
- Vareopsætning og løbende opfyldning af varer.
- Hjælpe til ved varemodtagelse.
- Plante-og krukkehåndtering og andre relevante opgaver.
Du bliver en del af et dejligt team, og der er tale om en deltidsstilling på gennemsnitligt 8-15 timer pr. uge.
Billigblomst har åbent alle årets dage (på nær d. 1. januar) som indebærer arbejde i weekender og på helligdage.
Vores ønskeliste:
- Du har erfaring fra dagligvarebutik og lavdiscount-branchen.
- Du har erfaring med kassebetjening.
- Du har planteerfaring.
- Du er arbejdsom, flittig og fleksibel.
- Du kan lide at have travlt, og at tingene går stærkt.
Skal du være en del af holdet i Billigblomst Viborg? 🍀
Så send endelig en ansøgning. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte HR Chef - HR Manager Sara Aaglund Panduro på tlf. +45 31322789.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, vi kigger dem løbende igennem, så søg i dag eller senest 15-12-2026.