Vores værdier

Vi har fart på i Billigblomst, men i alle dele af forretningen forsøger vi at arbejde ud fra vores 3 grundlæggende værdier.

Ordentlighed: Hos Billigblomst vægter vi ordentlighed højt i alle aspekter af arbejdet og på alle niveauer i forretningen. Internt skal vi agere ordentligt overfor vores kollegaer i såvel plantecentre som administration. Det vil sige, at vi værdsætter og respekterer forskelligheder, samt at vi kommunikerer både direkte og tydeligt og altid i en god tone. Eksternt skal vi agere ordentligt overfor såvel kunder som samarbejdspartnere. Selvom vi har høflig selvbetjening i alle vores plantecentre, vil vi naturligvis gerne – med et smil – være vejvisere og svare på kundernes spørgsmål i det omfang, vi kan. Overfor vores samarbejdspartnere kommunikerer vi rettidigt og med fuld gennemsigtighed – og vi stiller generelt også krav om ordentlighed hos vores samarbejdspartnere. 

Fleksibilitet: Vi skal være fleksible og omstillingsparate i alle dele af forretningen. Vi skal være fleksible i forhold til vores kunder og konstant tilpasse forretningen til kundernes efterspørgsel. Vi skal være omstillingsparate og villige til at tage kontrollerede chancer for at udvikle forretningen. Vi skal være fleksible i forhold til vores interne roller, og vi værdsætter en flad organisation, hvor ingen er ”for fine” til nogle opgaver. Derfor kan du opleve vores ejer fylde varer på planteborde en lørdag morgen i plantecentret i Århus, vores administrerende direktør ændre på opstillingerne af varer i plantecentret i Hillerød eller vores økonomidirektør skubbe indkøbsvogne på en åbningsdag for ét af de nye plantecentre. 

Købmandsskab: Vi skal være dygtige købmænd! Vi skal sørge for at have de rette varer til den rette pris og på det rette tidspunkt. Dette stiller store krav til alle medarbejdere involveret i køb og salg af varer – både i administrationen og i plantecentrene – i forhold til indblik i markedet, indblik i sæsonerne og indblik i kundernes behov. Vi skal opsøge alle muligheder for den gode handel, som kommer både kunderne og forretningen til gode. 

Vi ser mangfoldighed som en styrke

Vi er alle forskellige - heldigvis!

Vores stillinger er ligeså forskellige som vores medarbejdere - så der er plads til alle

Der findes mange ansættelsesformer i Billigblomst. Vi vil gerne afspejle det samfund som vi lever i. Og vi er alle forskellige - heldigvis!

Vi har blandt andet flexjobbere ansat i flere af vores plantecentre, i Sønderborg har vi Mette gående.

Selv siger Mette om arbejdet i Billigblomst:

"Jeg er ansat i flexjob her i Sønderborg, og før har jeg været nogle forskellige andre steder. Jeg har primært haft med mennesker at gøre, og det må man sige jeg også har her i Billigblomst! Det er vigtigt for mig med et godt kollegaskab, og det har vi her i Billigblomst.

Det har overrasket mig hvor mange varer vi håndterer, vi har mange kunder igennem, så det giver mening, men alligevel tænkte jeg hold da op!"

Gro med os

Som en del af vores Gro med os HR Strategi støtter vi op om FN's Verdensmål, og har valgt at arbejde aktivt og positivt med verdensmål 3, 5 og 8.

Sundhed og trivsel: Det er vigtigt for os, at man trives i sit arbejde. Derfor gennemfører vi årligt trivselssamtaler leder og medarbejder imellem. Derudover tilbyder vi sundhedssikring til alle vores kollegaer.

Ligestilling mellem kønnene: I Billigblomst er fordelingen 62% kvinder og 38 mænd, og vi arbejder kontinuerligt med at sikre en fornuftig fordeling, både i vores plantecentre og i vores administration. I ledelsen i vores plantecentre er 31% kvinder og 69% mænd. Vi ser det som en styrke at have en mangfoldig arbejdsplads, blandt andet set i forhold til køn, alder og etnicitet. 

Anstændige jobs og økonomisk vækst: I Billigblomst arbejder man under ordnede forhold, vi har overenskomst med HK på butiksområdet, og med 3F på gartner-området. Derudover gennemfører vi jævnligt APV, og har fokus på mental og fysisk trivsel på arbejdspladsen.

Billigblomst
True Møllevej 7, 8381 Tilst
CVR 41228806
hr@billigblomst.dk