Kundeservice/SoMe Assistent

Har du erfaring fra kundeservice og kan du kommunikere klart og tydeligt på skrift? Ved du hvordan man fanger kunderne på de sociale medier? Så lyder det som om vi kunne være et godt match, læs endelig videre her og send din ansøgning.

Billigblomst har siden vores start i 2009 været på en udviklings- og vækst rejse og er i dag en af Danmarks hurtigst voksende detailkæder. Vores 10. center åbnede vi i Holbæk i marts i 2023. 

Og det går stærkt! Vi har i november 2023, lanceret vores City koncept med første City butik i KBH! Derudover åbner vi, til september, vores 11. plantecenter i Fredericia. Så skynd dig at skrive en ansøgning og kom med på vores vækstrejse! 

 

Vi tilbyder:

Du bliver en del af en sund og tryg arbejdsplads med en fri omgangstone, hvor faglighed og trivsel står højt på agendaen. Vores organisationsstruktur er flad og der er ikke langt fra ide til handling. Medarbejderne er vores vigtigste ressource, og et af kardinalpunkterne hos Billigblomst er, at det skal være sjovt at gå på arbejde, også når det går stærkt.

Derudover kan du nyde godt af:

  • Personalerabat på alle vores produkter - så hvad end du skal omplante krukkerne eller dekorere op til jul, kan du svinge personalekortet uden at det gør ondt på kontoen
  • Stærkt og tæt samarbejde på tværs af organisationen - både med vores administration, men også med vores mere end 300 kolleger rundt om i vores plantecentre
  • Gode og attraktive arbejds- og ansættelsesvilkår, som fx en omfattende sundhedsordning og en pensionsordning som du får uvildig rådgivning til at komme igang med
  • Gode muligheder for at få indflydelse på din egen hverdag og stillingen

 

I din hverdag kan du forvente:

  • Besvare kundehenvendelser og håndtere reklamationer med omhu og professionalisme
  • Planlægge og eksekvere Facebook-opslag, vælge og tage de helt rigtige og flotte videoer og billeder - der kan fange enhver kundes opmærksomhed
  • Tekstforfatning til vores nyhedsbreve og vores opslag på sociale medier
  • Deltage i at udvikle vores markedsføringsstrategier og kundeservice, i tæt samarbejde med Marketingchefen og det øvrige team
  • Filme og redigere videoer til brug på sociale medier - der både kan booste vores engagement, men også tiltrække nye kunder til vores centre
  • Ad hoc opgaver - være klar til at tage fat hvor det er nødvendigt 

 

Vores ønskeliste: 

  • Du har gerne erfaring fra en lignende stilling  
  • Du har kendskab til planter og alt det grønne
  • Du forstår vigtigheden af god kundeservice
  • Du er ansvarsfuld og selvstændig
  • Du er lærenem og har en god forståelse for IT
  • Du trives i både driftsmæssige rutineopgaver – men kan også godt lide når der kommer forskellige opgaver ind i løbet af en dag

Der er tale om en fuldtidsstilling med reference til vores Marketingchef. Du vil arbejde i vores plantecenter i Herning, sammen med det øvrige marketing- og kundeserviceteam. Nogle dage vil der være møder på vores hovedkontor, der er beliggende i Tilst i Århus.

 

Hvis du kan se dig selv i denne stilling, så send endelig en ansøgning via. nedenstående link. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vores HR Chef Sara Panduro 31 32 27 89. Vi ser frem til at modtage din ansøgning, vi kigger dem løbende igennem, så søg i dag eller senest d. 31/05-2023.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Sara Aaglund Panduro
Stillingstype: Fuldtid
Billigblomst
True Møllevej 7, 8381 Tilst
CVR 41228806
hr@billigblomst.dk