Kantine- og Rengøringsassistent

Brænder du for god mad, rene omgivelser og en arbejdsdag med variation?

Som Kantine- og Rengøringsassistent hos Billigblomst bliver du en vigtig del af dagligdagen i vores administration. Din rolle spænder bredt og kombinerer opgaver i køkkenet med ansvar for rengøring af kontorområder og fællesfaciliteter. Du er med til at sikre, at både mad og rammer skaber trivsel og effektivitet i hverdagen.

Siden 2009 har Billigblomst været på en imponerende vækstrejse og er i dag en af Danmarks hurtigst voksende detailkæder. Vi har konstant fokus på udvikling, og vi åbner løbende nye centre rundt om i landet. Nu har du chancen for at blive en del af vores rejse!

 

Vi tilbyder: 

Du bliver en del af et tæt sammensat administrativt team og har daglig kontakt med kolleger fra HR, Økonomi, Ledelsen og Indkøb. Arbejdet foregår i hverdagene på vores hovedkontor i Tilst, og vi tilbyder en stilling med faste rammer, men også stor selvstændighed. Vores kontorbygning huser andre firmaer, som man også er med til at servicere. Vi er en arbejdsplads i vækst, hvor initiativ og ansvarlighed værdsættes højt. Vores organisationsstruktur er flad og der er ikke langt fra ide til handling. Medarbejderne er vores vigtigste ressource, og et af kardinalpunkterne hos Billigblomst er, at det skal være sjovt at gå på arbejde, også når det går stærkt.
 

Derudover kan du bl.a. nyde godt af:

  • Morgenmad og frokostordning
  • En personalerabat på 24% i vores plantecentre
  • Stærkt samarbejde i administrationen og på tværs af organisationen
  • Spændende hverdag med fart over feltet, så tiden flyver afsted
  • Attraktive vilkår, såsom pension og en omfattende sundhedssikring

 

I din hverdag kan du forvente:

 Kantine:

  • Du koordinerer ugens madplaner og sørger for, at alle måltider er sunde, varierede og velsmagende. Der er ca. 50 personer, der dagligt deltager i kantineordningen.
  • Du har ansvar for kantinens budget og foretager de nødvendige indkøb.
  • Du står for den daglige drift, tilberedning og servering af morgenmad og frokost. En del af frokosten, herunder lune retter, leveres dagligt fra ekstern leverandør.
  • Du sikrer hygiejne og egenkontrol samt oprydning og opvask.
  • Du dækker op og serverer til møder, når det er nødvendigt.

Rengøring:

  • Du sørger for, at kontorer, mødelokaler, toiletter og fællesområder fremstår rene og indbydende.
  • Du står for både daglig rengøring og hovedrengøring i samarbejde med vores eksterne rengøringsfirma, så vores rammer altid er præsentable.
  • Du afrydder og klargør mødelokaler efter brug.

 

Vores ønskeliste:

  • Vi forestiller os, at du har erfaring med kantinedrift og eventuelt rengøring. 
  • Du arbejder selvstændigt og struktureret, og du har sans for både detaljer og det samlede overblik. 
  • Du er imødekommende, hjælpsom og sætter en ære i at levere høj kvalitet og god service. 
  • Du trives i en hverdag med faste rutiner, men sætter også pris på variation og samarbejde.
  • Du er mødestabil og pligtopfyldende.
  • Du er i stand til at prioritere dine opgaver og strukturere din dag.


Hvis du kan se dig selv i denne rolle, så send din ansøgning via nedenstående link. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vores HR Chef, Sara Panduro på tlf. 31 32 27 89.
 
Vi ser frem til at modtage din ansøgning! Vi gennemgår dem løbende, så søg allerede i dag – eller senest d. 31. maj 2025.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Sara Aaglund Panduro
Stillingstype: Fuldtid
Billigblomst
True Møllevej 7, 8381 Tilst
CVR 41228806
hr@billigblomst.dk